Bæredygtighed, energibesparelser og grønne haver i Oxford

Af Ditte Dalgaard, antropologi-studerende ved Københavns Universitet og IARU-praktikant ved University of Oxford.

Fokus på bæredygtighed
I øjeblikket er jeg i praktik hos den del af University of Oxford, der arbejder for at sætte bæredygtighed og grønne tiltag på dagsorden indenfor områder som energi, vand, skrald, transport, indkøb, genbrug og engagement. Mit arbejde hos The Environmental Sustainability Team indebærer at assistere med at vurdere succesen af implementerede initiativer for at bruge bæredygtige transport-midler samt at undersøge, hvordan universitetet i fremtiden kan motivere ansatte og studerende til at anvende bæredygtige former for transport.

Et grønt universitet i en grøn by
De historiske bygninger og den intellektuelle atmosfære er selvsagt noget, der gør Oxford til en helt specielt by. Men udover gamle colleges og ambitiøse studerende med bøger under armen udgøres gadebilledet også af grønne initiativer som genbrugs-affaldspande, hybridbusser og universitetsansatte i ”cycle-to-work”-grupper.

Byens grønne indsats ses også i universitets mål om at reducere dets CO2-udledninger. Målene er at reducere CO2-udledningerne med 11% inden 2015/16 (sammenlignet med 2005/6) og med 33% inden 2012/21 (sammenlignet med 19005/6). I 2009/10 var det totale CO2-aftryk, som universitetet har direkte kontrol over, 80.196 ton. For at nå 2020 målene skal dette reduceres til 44.152 ton. Så der er langt igen og indsatsen skal højnes, hvis udledningerne skal falde. Universitetets grønne tiltag ses på mange ni-veauer. Blandt andet i dets awareness-kampagner, den organiske urtehave, OxGrow, samt dets energieffektive bygninger med skærme, der minder ansatte og studerende om, hvor stor en mængde C02-udslip bygningens solceller har forhindret.

Ambitiøs konkurrence
Både studerende og ansatte er generelt mo-tiverede i bæredygtighedsarbejdet og der nævnes mange konstruktive forslag i forhold til at fremme bæredygtige former for transport. Det er muligt, at motivationen for at opnå succes indenfor bæredygtighedsarbejde grunder i den evindelige konkurrence mod nabouniversitetet, Cambridge. De to univer-siteter kæmper nemlig ikke kun om titlen som mestre i roning på Themsen i foråret. Konkurrencen om titlen som det mindst CO2-udslippende universitet foregår hele året, og lige nu fører Cambridge.

Læs mere om:

Share and Enjoy

  • Facebook
  • Twitter
  • Delicious
  • LinkedIn
  • StumbleUpon
  • Add to favorites
  • Email
  • RSS
Dette indlæg blev udgivet i Generelt, Sparetips af Natur-Energi. Bogmærk permalinket.
Natur-Energi

Om Natur-Energi

Natur-Energi er dit grønne elselskab. Hos os køber du hele dit elforbrug fra vedvarende energikilder. Alt sammen godkendes og verificeres løbende af WWF Verdensnaturfonden. Samtidig kan du også vælge at støtte et godt velgørende formål hver gang du trykker på stikkontakten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *