Dagbog fra Honduras

Foto: Landekoordinator André Mildam ved Yaruca i Honduras.

Af André Mildam, landekoordinator, Verdens Skove.

Som Elskov kunde hos Natur-Energi støtter du projekter for at bevare regnskoven i Honduras. Men hvad går arbejdet Verdens Skove laver egentlig ud på? Læs her hvad André Mildam fra Verdens Skove laver på en helt almindelig arbejdsdag.

Min lårmuskler smerter da jeg går ned af trappen. Det er aflejringer af syre og affaldsstoffer fra gårsdagens tur ned fra genskovningsområdet i Yaruca, der smerter. Jeg sætter mig på en stol ved morgenbordet og gennemgår igen mine ben for tæger og loppebid.

Området vi var i i går er kendt og frygtet for de mange ”garapatas” (tæger) og ”pulgas” (lopper) der sidder på undersiden af græstrå og bregneplanter og venter på, at dyr går forbi og strejfer bladene, hvorefter de finder gode fødesteder, hvor de suger blod fra dyret. I går var det så en gruppe bestående af medlemmer fra værtslandsbyen Yaruca og andre 3 landsbyers vandbestyrelser, og så mig fra Verdens Skove, der var byttet, mens vi langsomt men sikkert steg de ca. 300 højdemeter fra Yaruca til genskovningsområdet.

Jeg finder ingen tæger – men først om et par dage, når de har suget lidt blod til sig vil jeg med sikkerhed vide om de er her. Loppebid er der mange af på mine ben. Det lover om et par dage med kløe, men alt i alt et acceptabelt bytte for den oplevelse vi fik ud af det.

Møde med skovens folk
Quique er formand for vandbestyrelsen, en slank mand på ca. 50 år. Han går hurtigt og adræt op af bjergsiden og forsvinder hurtigt ud af syne.

Luis Urbina er også fra Yaruca. Han er formand for COATLAHL og er lige som Quique hurtigt oppe af skråningerne.

Wilma Nuñez er fra landsbyen Pueblo Nuevo der ligger på den anden side af Pico Bonito bjergkæden. Hun går i Klipklapper og med en skuldertaske. Det til trods er hun adræt og bevæger sig sikkert på bjergsiden, om end ikke så hurtigt som Quique og Luis.

Jorge fra Landsbyen Paletales kigger og lytter interesseret til erfaringerne med genskovningsaktiviteterne i Yarucas vandindvindingsområde. Hans landsby Paletales ligger i udkanten af et skovområde og udgør efterhånden sidste bastion mod de fremtrængende kvæg og majs-farmere fra syd. Det er Paletales’ vandindvindingsområde der står til at nyde godt af genskovningserfaringerne fra Yaruca, og det er derfor at han og andre landsbyers vanbestyrelsesmedlemmer er inviteret med på denne tur.

Projektet er et genskovningsprojekt, der handler om at lade skoven genoprette sig selv. Fokus er på nytteområder omkring landsbyer som for eksempel områder hvorfra landsbyen henter vand.

Via det ryddede brandbælte, som allerede nu trænger til at blive ”renset”, når vi op til bjergkarmen som udgør en del af afgrænsningen til vandindvindingsområdet. Vejrtrækningen bliver mere besværet og samtalerne forstummer hurtigt mens vi delvist går, delvist kravler op af bjergsiden. Vi drejer ind i selve genskovningsområdet og efter blot 50 meter inde i området stopper vi, finder steder at sætte os og begynder selve erfaringsudvekslingen.

Hurtigt voksende træer
I starten af 2013 begyndte aktiviteterne omkring genskovning, startende med rydning af et bælte omkring vandindvindingsområdet, hvor der plantes ”Pita” – et hurtigt voksende træ som vokser blot man stikker en Pita-gren i jorden. Disse træer har et tredobbelt formål. For det første fungerer de som brandbælte mod ukontrollerede afbrændinger af marker.

Dernæst er der blevet plantet ca. 200 træer indenfor vandindvindingsområdet. Disse skal sikres en vis højde inden de kan lades alene, for ellers kvæles de af omkringgroende planter og buske. I nærheden af træerne er der plantet ”Guama”, der er en bælgplante, binder nitrogen i jorden, og dermed nærer de udplantede træer således at de vokser hurtigere.

Ud over de udplantede træer er der efterladt en del træer, der allerede havde fået fæste inden genplantningsaktiviteterne fandt sted. De næste par år skal således gå med at holde græs og buske nede i området og sikrer at træerne får fat. Når de først skygger for jorden vil græs og buske forsvinde og skoven få yderligere fat, hvorefter vandbestyrelserne kan se frem mod mindre arbejde og rent drikkevand mange år fremefter. En meget vigtig aktivitet har været at få aftaler på plads med de landmænd, der bearbejder jorden op til vanindvindingsområdet. De har accepteret, at de ikke kan sprede sig længere ind end pitatræerne. Kvægbønderne har selv sat pigtråd op for at hindre deres dyr i at trænge ind og forurene vandet.

Ikke helt ufarligt
Jorge fra Paletales kan nikke genkendende til mange af de problematikker som Yaruca har oplevet. De ukontrollerede landbrugsaktiviteter, den manglende opbakning fra landsbyer, der længere nede af bjergene nyder godt at beskyttelsen af vandindvindingsområdet, og den manglende opbakning fra myndighederne i forsvaret for skov. Hans landsby står dog overfor endnu større udfordringer, da invasionerne her foretages af folk udefra. Disse konfrontationer har over de sidste år udviklet sig til at kunne blive decideret voldelige, så forhandlinger og aftaler skal foretages med stor forsigtighed.

Vi bevæger os ned af bjergsiden igen. Visse steder er faldet så stort og jorden så løs at det bedste er, at løbe et stykke, og så finde et plateau at stoppe op på. Jeg ved det vil svie i morgen, men det er også udfordrende og rart at bevæge sig hurtigt og udfordre motorikken. Jeg kan dog ikke følge med de forreste der tager store strækninger i løb.

Om et par dage, når de fysiske konsekvenser af vores udflugt til landsbyen Yarucas vandindvindingsområde har fortaget sig, vil en ny genskovningsproces forhåbentligt tage form i Paletales. Der er et stykke vej endnu til selve genskovningsaktiviteterne begynder, men forberedelsen og forhandlingerne vil snart begynde.

Måske du også kunne være interesseret i:

Share and Enjoy

  • Facebook
  • Twitter
  • Delicious
  • LinkedIn
  • StumbleUpon
  • Add to favorites
  • Email
  • RSS

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *