En tur langt ind i junglen

Hej igen

Efter at have besøgt et par skovlandbrug og set alt fra hjemmelavet gødning til afgrøder som bananer, majs, yuka og kaffe, kørte vi mod den lille bjerglandsby Paletales, der ligger i over 1000 meters højde. Køreturen dertil tog et par timer i komplet mørke og gik bare op, op og op, mens bilen dansede fra side til side.

Paletales er en meget lille by, der hverken har rindende vand, elektricitet(heller ikke af den grønne slags;)) eller gas(se billedet længere nede). Her bor en del af de skovbønder, som forvalter regnskoven og forsøger at sikre den mod fremrykkende landbrug og illegal hugst.

I Paletales lagde vi os til at sove på et par medbragte madrasser, efter at være blevet bespist af Dona Emerita, en sød lokal enke af en afdød skovbonde, i næsten total mørke. Omgivelserne var så mørke, at jeg må indrømme, jeg ikke for alvor vidste, hvordan omgivelserne så ud, og hvad der ventede næste morgen. Derfor var det også en fantastisk oplevelse at stå op kl. 6 til en bjergrig udsigt, der næppe findes smukkere, og samtidig se den lille bjergby med over 100 indbyggere, jeg aftenen forinden havde troet kun bestod af tre-fire huse.

Til fods, til hest og i skoven

Vi forlod hurtigt Paletales for at bevæge os længere op i skoven til de områder, skovbønderne forvalter. Turen foregik til fods med enkelte hvil på en af de tre medbragte heste, og var ekstremt strabadserende, da den såkaldte ”sti” mest af alt var en rute, der var gået lidt til med slidte gummistøvler og hakket ud med macheter. Jeg blev derfor hurtigt klar over, at bæredygtig skovforvaltning er en meget slidsom måde at bedrive skovarbejde på – også en del hårdere end bare at fælde den skov, der står nærmest. Det kunne jeg forestille mig sker, når træerne fældes illegalt;-)

Undervejs spurgte jeg til de mange træer, der havde en form for mærke malet på stammen – typisk rødt. Det er den metode, skovbønderne bruger til at sikre, at der kun bliver fældet enkelte træer af de forskellige sorter ad gangen i hvert område. Effekten er, at skovdækket består, da skoven reproducere sig selv, når der kan gå mere end 20 år, før der igen fældes træer af den sort i området. Det er vist det, man kalder moderne regnskovsbevarelseJ

At bevare regnskoven med en motorsav

Et par timers gang senere befandt vi os ved det træ, der skulle skæres op for senere at blive transporteret ned til landsbyen – enten på heste eller på skulderne af nogle hårdføre skovbønder. Først fik vi dog lige et glas “junglejuice”, hvilket egentlig bare var Pepsi – eller Pexi, som honduranerne insisterer på at kalde det:-) Helt derude, langt inde i regnskoven, gik skovbønderne i gang med at skære træet op med en motorsav, de i øvrigt havde båret hele vejen gennem det uvejsomme terræn. I mine øjne er de intet mindre end kunstnere med sådan et redskab, og de fik da også hurtigt skåret træet til i nogle planker, så det kunne bæres ud af skoven.

Mens Jesper tog et hav af billeder, og jeg spurgte ind til arbejdet, begyndte skyerne at trække sig sammen til det daglige regnskyl. Derfor var det heldigt, at de nåede at blive færdige med træet, og vi fik vores interview med en skovbonde, der havde haft travlt med saven, inden at regnen begyndte at sile ned.

Det var en hård tur tilbage til landsbyen, men jeg var i glimrende humør. Vi havde haft en spændende dag og set nogle sider af regnskoven og de mennesker, der lever i den, som de færreste har mulighed for at opleve.

På vej ned sendte jeg også en kærlig tanke til alle jer, der støtter dette projekt, som både bidrager til at bevare regnskoven og til at give nogle virkelig fattige mennesker et levebrød. Jeg håber, at min blog og alt det materiale, Jesper og jeg tager med hjem, vil give jer lidt til gengæld for den hjælp, I giver os, Verdens Skove og de mennesker i Paletales og omegn, der har behov for den.

Mange hilsner

Mikkel

Share and Enjoy

  • Facebook
  • Twitter
  • Delicious
  • LinkedIn
  • StumbleUpon
  • Add to favorites
  • Email
  • RSS
Dette indlæg blev udgivet i Generelt, Partnerskaber og tagget , , , , , , , , , , , af Mikkel. Bogmærk permalinket.
Mikkel

Om Mikkel

Hej! Jeg hedder Mikkel og arbejder med kommunikation og presse hos Natur-Energi. Min ide er at bruge bloggen til at fortælle lidt om nye grønne tiltag – både dem vi selv sætter i søen, og de andre mennesker, virksomheder og organisationer hiver op af hatten. Jeg vil naturligvis primært fokusere på sammenhængen mellem klima og energi, men mon ikke jeg også kan finde plads til andre grønne emner i ny og næ. Mit håber er, at jeg kan gøre klima og energi mindre kompliceret for mennesker, der ikke er beskæftiger sig med det til daglig - formentlig de fleste – og gøre det spændende at gøre en forskel. Derfor vil jeg også blogge mere om konkrete handlemuligheder end nye, forbedrede vindturbiner. I øvrigt er det altid sjovere at følges ad, så del endelig jeres tanker med mig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *