Er det lovligt at købe Elskov?

Det skal være sjovt at vælge grønt! Det har jeg skrevet tidligere her på bloggen, og det er der også mange både klogere og dygtigere mennesker end jeg, der har sagt og skrevet før. Men denne gang synes jeg, at vi har gjort, hvad vi kunne, for at efterleve det her hos Natur-Energi. Vi har simpelthen lanceret Elskov, der handler om at bevare regnskoven i Honduras via elregningen.

Elskov er et forsøg på at gøre det sjovt at bevare regnskoven og vise, at det i høj grad er kærlighed, der driver godgørende projekter og ikke aflad og dårlig samvittighed, som kynikere ofte postulerer.

Projektet handler altså ikke om sex, der måske sælger, men sjældent varer særlig længe;-) Ideen med Elskov er jo netop, at forbrugeren får mulighed for at donere løbende – og dermed får et længerevarende forhold til projektet og skovbevarelse i bred forstand. Det giver også forbrugerne mulighed for at få en masse information om, hvordan Nepenthes som miljøorganisation arbejder med at bevare regnskoven og hjælpe de mange fattige mennesker, der lever i skoven.

Vi har også forsøgt at bruge humor på vores facebook-side for Elskov, hvor vi blander relevant indhold om regnskoven med sjove, gakkede videoer med alt fra nævenyttige tukaner til Danseorkestrets 80’er hit ”Regndans”. Selvom sagen er alvorlig, tror jeg, de fleste kan bruge et lille grin ind i mellem – særligt, hvis de skal bevare entusiasmen.

Hvis alt går vel, kan initiativet bidrage til at øge interessen for regnskoven, som mange sikkert husker fra 80’ernes kampagner, men næppe har skænket mange tanker siden.

Jeg håber, at I synes om vores lille kampagne og måske vil smide et godt råd til os her på bloggen. Det kunne være rart.

Og hvis I kender nogle, der måske har lyst til at købe vores nye produkt, må I da gerne fortælle dem om det – denne gang er det jo faktisk både lovligt og moralsk fornuftigt at købe elskov;-)

Kærlig hilsen

Mikkel

Share and Enjoy

  • Facebook
  • Twitter
  • Delicious
  • LinkedIn
  • StumbleUpon
  • Add to favorites
  • Email
  • RSS
Dette indlæg blev udgivet i Generelt, Holdninger og tagget , , , , , , , , , , , , , , af Mikkel. Bogmærk permalinket.
Mikkel

Om Mikkel

Hej! Jeg hedder Mikkel og arbejder med kommunikation og presse hos Natur-Energi. Min ide er at bruge bloggen til at fortælle lidt om nye grønne tiltag – både dem vi selv sætter i søen, og de andre mennesker, virksomheder og organisationer hiver op af hatten. Jeg vil naturligvis primært fokusere på sammenhængen mellem klima og energi, men mon ikke jeg også kan finde plads til andre grønne emner i ny og næ. Mit håber er, at jeg kan gøre klima og energi mindre kompliceret for mennesker, der ikke er beskæftiger sig med det til daglig - formentlig de fleste – og gøre det spændende at gøre en forskel. Derfor vil jeg også blogge mere om konkrete handlemuligheder end nye, forbedrede vindturbiner. I øvrigt er det altid sjovere at følges ad, så del endelig jeres tanker med mig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *