Kan skovlandbrug bevare regnskov?

Bump, bump. Veje i Honduras – særligt bjergveje – og veje i Danmark er to meget forskellige størrelser, hvilket vi da også fik vi at mærke, da vi, efter at have kørt gennem en stor bananplantage, pressede den store Toyota 4X4 pick up-truck op af bjerget for at se på nogle af de små skovlandbrug, Verdens Skove hjælper med at forbedre. Heldigvis er Verdens Skoves tekniske rådgiver André mere end habil, når det kommer til at styre en firehjulstrækker på ujævne veje af grus, hvor et hul typisk er på størrelse med en af propfyldte rejsetasker, vi havde liggende bag på ladet. Det er jeg meget taknemmelig forJ

Skovlandbrug handler om at sikre de lokale en indtægt via salg og/eller mulighed for at blive så godt som selvforsynende – det er lidt forskelligt alt efter hvilke afgrøder, der er tale om. De små brug er en god ide i forhold til regnskovsbevarelse, da bønderne på den måde ikke presses til at fælde skoven illegalt. Men indrømmet: Det lyder lidt mærkeligt, at vi støtter skovlandbrug, når udvidelse af landbrug netop er årsag til fældning af regnskov.

Selve skovlandbrugene ligger på skrænterne op langs bjergene, så det er ikke ligefrem let at bevæge sig rundt. Om ikke andet er det en fantastisk oplevelse at gå på en skråning med udsigt overfor skovdækkede bjerge, hvis toppe når så højt op, at de bryder skyerne.

På turen så vi blandt andet, hvordan der dyrkes kaffe. Det smarte er, at kaffe er en skyggeplante, og derfor kan der samtidig plantes træer omkring. Det sikrer en slags skovdække, selvom det selvfølgelig ikke er ”The Real Deal”. Skovlandbrugene kombinerer typisk også forskellige afgrøder – såsom maj, bananer mm. Det er en god ide, da de holder hinandens skadedyr væk og holder på næringen. Alt i alt giver det bønderne et større udbytte af deres jord, hvilket de tydeligvis også var meget tilfredse med.

Samtidig er det virkelig dejligt, at de organiserede grupper af bønder kan oplære hinanden, så den nye viden om jordbrug bliver givet videre til flere. Efter dagen var jeg i hvert ikke i tvivl om, at skovlandbrug er en meget væsentlig komponent i arbejdet med at bevare skoven.

En lille sjov detalje: Den lokale agronom, der arbejder på projektet, ved tydeligvis en masse om landbrug og træner blandt andet de lokale. Men det er forfærdeligt morsomt, at agronomer og folk, der ved meget om natur og afgrøder, altid konstant roder i og spiser af naturen, mens de forcerer den. De får Søren Ryge til at ligne en usikker “byrotte” på skovtur;-)

Bedste hilsner

Mikkel

Ps: Det er Jesper, der har taget billederne, og det er overtegnede med den hvide kasket på topbilledet

Share and Enjoy

  • Facebook
  • Twitter
  • Delicious
  • LinkedIn
  • StumbleUpon
  • Add to favorites
  • Email
  • RSS
Dette indlæg blev udgivet i Generelt, Partnerskaber og tagget , , , , , , , , , , , , , af Mikkel. Bogmærk permalinket.
Mikkel

Om Mikkel

Hej! Jeg hedder Mikkel og arbejder med kommunikation og presse hos Natur-Energi. Min ide er at bruge bloggen til at fortælle lidt om nye grønne tiltag – både dem vi selv sætter i søen, og de andre mennesker, virksomheder og organisationer hiver op af hatten. Jeg vil naturligvis primært fokusere på sammenhængen mellem klima og energi, men mon ikke jeg også kan finde plads til andre grønne emner i ny og næ. Mit håber er, at jeg kan gøre klima og energi mindre kompliceret for mennesker, der ikke er beskæftiger sig med det til daglig - formentlig de fleste – og gøre det spændende at gøre en forskel. Derfor vil jeg også blogge mere om konkrete handlemuligheder end nye, forbedrede vindturbiner. I øvrigt er det altid sjovere at følges ad, så del endelig jeres tanker med mig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *