Endelig får forbrugeren klar besked om grøn strøm

Markedet for grønne strømprodukter har længe været grødet. Men i december fremlagde Dansk Energi en ny deklaration om grønne strømprodukter, der giver vejledning til ansvarlige, grønne elforbrugere. Den ny deklaration har skabt klarhed over, hvad de forskellige produkter indeholder, deres effekter og ikke mindst hvornår, vi kan regne med at se resultater på “den grønne bundlinje”.

Deklarationen har været længe undervejs, og Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Elhandel, Det Økologiske Råd, Energinet.dk, Energistyrelsen og Forbrugerrådet har alle deltaget i det store arbejde. Deklarationen sætter en række minimumskrav til produkter, produktbeskrivelser og til elleverandørernes dokumentation af klimaeffekterne over for forbrugerne.

Udvalgsgruppen har valgt tre hovedkategorier, som forbrugerne kan forholde sig til; kvotereduktion, bidrag til ny vedvarende energi og køb af strøm fra eksisterende vedvarende energianlæg. Kort fortalt indeholder kategorierne følgende:

Ved at opkøbe CO2-kvoter fjerner forbrugeren “forureningstilladelser” fra kvotemarkedet. Forhåbentligt har det en effekt fra ca. 2020, når der opstår mangel på CO2-kvoter og vi tvinges til enten at nedsætte energiforbruget eller bygge ny vedvarende energi.

Ved at bidrage til ny vedvarende energi sikrer elforbrugeren investeringer i nye vindmøller, solcelleanlæg og biomasse og sætter dermed turbo på omstillingen til en grønnere energiforsyning, så vi kan nedsætte CO2-udslippet i fremtiden. Elselskabet skal investere hvert år.

Kategorien, der omfatter køb af certifikater på strøm fra gamle vedvarende energianlæg, har ikke en umiddelbar klimaeffekt, da anlæggene allerede eksisterer, men købet sender et signal om, at forbrugeren ønsker at støtte de producenter, der skaber vedvarende energi.

Hos Natur-Energi er vi glade for den ny deklaration, da den giver forbrugerne et solidt grundlag for at træffe et grønt valg med deres elforbrug. Hvilket produkt, der er bedst, må den enkelte elforbruger vurdere, men indtil nu har manglende viden været en udfordring for mange, og det kan den nye deklaration forhåbentlig rode bod på.

Dog er det vigtigt at påpege, at kategorierne er rammer, og der kan derfor stadig være stor forskel på produkterne indenfor hver enkelt kategori. Eksempelvis kan man forestille sig forskellige størrelser af bidrag til ny vedvarende energi, ligesom der er forskel på, om man køber strøm fra vandkraft i Norge eller vindmøller i Danmark.

Men det er kun klimaet og miljøet, der mærker forskellen. Forbrugeren vil ikke opleve nogen ændring, da al strøm i Danmark er blandet sammen i elnettet.  

Læs mere på Elpristavlen.dk

Share and Enjoy

  • Facebook
  • Twitter
  • Delicious
  • LinkedIn
  • StumbleUpon
  • Add to favorites
  • Email
  • RSS
Dette indlæg blev udgivet i Generelt, Presse & Nyheder og tagget , , , , , af Tina. Bogmærk permalinket.
Tina

Om Tina

Jeg arbejder med marketing her hos Natur-Energi. I min blog vil jeg give mit bud på, hvordan man kan gøre sin hverdag mere klimavenlig igennem nogle små nemme tiltag – skridt for skridt. Jeg vil inddrage min egen hverdag som eksempel. For mig er det nemlig ikke blot et job, men også et personligt engagement. Så hvis I derude sidder inde med tips eller gode idéer, som jeg skal prøve, så tøv ikke med at smide en kommentar! Jo flere klimavenlige råd jo bedre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *