Når ens arbejdsplads smelter bort

Af Mette Frost, grønlandsmedarbejder i WWF.
De dramatiske forandringer i klimaet truer en ældgammel kultur i Grønland og Arktis. I stedet for at kunne forsørge deres familier, styrter alt for mange fangere i værste fald gennem den is, der er gået fra ven til lumsk fjende.

Slædehundene slår sig i tøjret, mens de igen og igen hyler utålmodigt mod himlen over byen Qaanaaq i det nordligste Grønland. Det er som om, deres instinkter fortæller dem, at de burde være i fuld fart ude på isen – foran en hundeslæde på vej mod horisonten. Men isen har ikke lagt sig endnu. Og de må vænne sig til, at tiden som lænkehund hvert år bliver længere og længere, for isen kommer ikke, som den plejer.

I de senere år er isen først blevet sikker, når mørketiden er indtruffet og solen har gemt sig bag horisonten for først at dukke op efter flere måneder. Først der kan hundene og deres ejere, de omkring 40 fangere i Qaanaaq, vove sig ud på isen; uden de har lært den og dens faldgruber at kende, mens solen stadig lyste den op i september og oktober. 

Traditioner trues
Det er selvfølgelig farligt – og koster hvert år fangere livet. For selvom fang-erne er vant til at tilpasse sig, sker for-andringerne i disse år så hurtigt, at det er svært at følge med. Nu trues deres ældgamle traditioner og hele den kultur, som er forbundet med jagten på havisen. Det er de helt konkrete konsekvenser af de klimaforandringer, der i Danmark tit kan synes abstrakte, eller som vi måske oplever som et ekstra skybrud eller besynderligt vejr på uvante tidspunkter.

Og det er et paradoksalt dilemma, at det er befolkningen i Arktis, der ikke selv er i skyld i den globale opvarmning, som må leve med de mest voldsomme konsekvenser. Derfor har vi i den vestlige verden et særligt ansvar for at minimere de skadelige følgevirkninger af vores overforbrug og voldsomme udledning af CO2.

Havisens forsvinden
Og derfor var WWF Verdensnaturfonden i juni vært ved workshop i Iqaluit, hoved-staden i det delvist selvstyrende inuit-område Nunavut i Canada; en workshop, som blandt andet fokuserede på de pro-blemer, som havisens forsvinden skaber for fiskere og fangere i Grønland og Ca-nada.

På workshoppen var der derfor særligt fokus på det område, som WWF Verdensnatur-fonden kalder ’Den sidste is’ eller ’Last Ice Area’. Det er det område, hvor sommer-havisen ifølge klimamodeller også vil lægge sig i fremtiden.

Det betyder, at området er vigtigt og også vigtigt at bevare – både for de lokale fangere, der bruger isen og for de mange dyr, som for eksempel isbjørn og hvalros, der er af-hængige af havisen for at overleve.

Hvis vi kan sikre, at ’Den sidste is’ består, så kan vi være med til at hjælpe både de dyr og de mennesker, der ba-serer deres liv omkring havisen. Det var det vores workshop handlede om; vi prøver at finde ud af, hvordan vi bedst sikrer områdets fremtid.

Læs om WWFs projekt om at bevare havisen her: www.wwf.dk/lasticearea

Fotos: Eva Garde og Rune Langhoff, WWF Verdensnaturfonden.

Share and Enjoy

  • Facebook
  • Twitter
  • Delicious
  • LinkedIn
  • StumbleUpon
  • Add to favorites
  • Email
  • RSS
Dette indlæg blev udgivet i Generelt, Klimadebatten af Natur-Energi. Bogmærk permalinket.
Natur-Energi

Om Natur-Energi

Natur-Energi er dit grønne elselskab. Hos os køber du hele dit elforbrug fra vedvarende energikilder. Alt sammen godkendes og verificeres løbende af WWF Verdensnaturfonden. Samtidig kan du også vælge at støtte et godt velgørende formål hver gang du trykker på stikkontakten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *