Ny brancheforening: De Frie Energiselskaber

Af vicedirektør Jette Miller – Natur-Energi.

Alt for længe har der været alt for lidt konkurrence i elbranchen. Trods ti år med et frit elmarked har 90 pct. af elkunderne stadig den leverandør, de altid har haft.

Få udbydere er ikke godt for konkurrencen, og det gør det svært for forbrugerne at høste de fordele ved det aktive elmarked, som politikerne i mere end et årti har efterspurgt. Den stemme, der kæmper for elkunderne og for konkurrencen, mangler.

Derfor har Natur-Energi sammen med alle de andre nye spillere, der er kommet til på elmarkedet siden liberaliseringen i 2004, dvs. Modstrøm, Vindstød, NettoPower, Bluecity og Gul Strøm valgt at samle kræfterne i en ny brancheforening – foreningen for De Frie Energiselskaber.

Mere end 200.000 aktive elkunder
Foreningen repræsenterer i dag mere end 200.000 aktive elkunder. Det er alle kunder, der alle har prøvet at skifte elleverandør. Dermed har vi ikke fået en eneste af vores kunder foræret. Det kan ingen af de gamle monopolselskaber tale med om. Tværtimod, så har de gamle selskaber hen over det seneste års tid fået deres mere end 2 mio. kunder foræret gratis i forbindelse med en lovændring.

I foreningen for De Frie Energiselskaber vil vi stå sammen om at skabe serviceforbedringer til både private og erhvervsdrivende – herunder en effektiv og reel prisdannelse i markedet. Det vil vi blandt andet gøre ved at arbejde for øget gennemsigtighed og synlighed i opgaveløsningen i branchen.

En spiller man lytter til
Vi arbejder benhårdt på at blive en spiller som man lytter til i branchen. Derfor er vi meget glade for den invitation vi i foreningen har fået til at drøfte fremtidens ellovgivning og indretning af elmarkedet med de relevante myndigheder og organisationer på energi området.

Vi mener, at der er brug for markedsaktører, der ikke kigger gennem monopolselskabernes briller på den fremtid, vi går ind til. Der er brug for en stemme, der er uafhængig af interessenterne i de såkaldte koncernforbundne netselskaber, når vi diskuterer fordelene for forbrugerne.

Foreningen vil levere indspil i debatten om fremtidens elmarked i forbindelse med branchens rammevilkår samt den offentlige debat i øvrigt.

 Måske du også kunne være interesseret i at læse

Share and Enjoy

  • Facebook
  • Twitter
  • Delicious
  • LinkedIn
  • StumbleUpon
  • Add to favorites
  • Email
  • RSS

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *