Stor respons på ENERGISK

Siden vi lancerede vores nye onlinemagasin i forrige uge, har vi modtaget masser af respons. Og tusind tak for det. Det er virkelig vigtigt for mig og resten af folkene herinde at høre, hvad I – vores kunder – mener om vores nye tiltag, hvis vi skal blive dygtigere.

Ligesom det var noget nyt at starte et grønt energiselskab, er det også nyt for os at skabe et kundemagasin, så vi har brug for alle de gode råd, vi kan få.

Generelt har jeg oplevet, at mange er glade for at se andet end fakturaer fra deres energiselskab, og det var bestemt også meningen med magasinet. Det er dejligt, at vi har set rigtigt på det punkt:-)

Jeg har dog også fået en del henvendelser fra kunder, der har vanskeligt ved at læse magasinet og ønsker en printet version. Det kan jeg godt forstå, men der er forskellige årsager til, at vi har valgt at lade være.

Først og fremmest vil vi gerne integrere video i magasinet, da vi håber, at det kan gøre indholdet mere interessant. Det har vi gjort i den første udgave, og det vil vi også gøre fremover. Derudover koster det naturligvis en hel del at printe og udsende et magasin, og da vi ikke har de store elselskabers økonomiske muskler, mener vi ikke, det er den rigtige løsning – endnu i hvert fald.

Når det er sagt, vil vi gerne gøre vores til at forbedre læsbarheden. Vi brugte allerede denne gang en større skiftstørrelse end andre magasiner, der lægges op på nettet, men næste gang vil vi formentlig bruge en endnu større udgave. Det hjælper forhåbentlig. Alligevel vil jeg gerne opfordre til, at man prøver zoomfunktionen, der faktisk ikke er så skidt, som man tror.

Jeg håber, at I vil blive ved med at give os gode råd, uanset om det handler om teknikken eller det egentlige indhold. Vi er naturligvis også åbne for ideer til nye historier, der kan gøre magasinet endnu mere interessant. Som jeg plejer at sige, så laver vi det jo for jeres skyld:-)

Share and Enjoy

  • Facebook
  • Twitter
  • Delicious
  • LinkedIn
  • StumbleUpon
  • Add to favorites
  • Email
  • RSS
Dette indlæg blev udgivet i Generelt, Holdninger, Presse & Nyheder og tagget , , , , , af Mikkel. Bogmærk permalinket.
Mikkel

Om Mikkel

Hej! Jeg hedder Mikkel og arbejder med kommunikation og presse hos Natur-Energi. Min ide er at bruge bloggen til at fortælle lidt om nye grønne tiltag – både dem vi selv sætter i søen, og de andre mennesker, virksomheder og organisationer hiver op af hatten. Jeg vil naturligvis primært fokusere på sammenhængen mellem klima og energi, men mon ikke jeg også kan finde plads til andre grønne emner i ny og næ. Mit håber er, at jeg kan gøre klima og energi mindre kompliceret for mennesker, der ikke er beskæftiger sig med det til daglig - formentlig de fleste – og gøre det spændende at gøre en forskel. Derfor vil jeg også blogge mere om konkrete handlemuligheder end nye, forbedrede vindturbiner. I øvrigt er det altid sjovere at følges ad, så del endelig jeres tanker med mig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *