Tjek på pæren

Så er jeg blevet klimaansvarlig på mit arbejde. En opgave der er rigtig sjov og udfordrende og med en god spændevidde i opgaverne mellem det strategiske og praktiske, der indtil videre har resulteret i at jeg bl.a. har:

  • Fået ene-undervisning i definitionen på watt, volt og ampere (jeg er fra gymnasiet MEGET sproglig og husker ærligt talt ikke meget fra mine naturfagstimer)
  • Tjekket samtlige døre i opgangen på vores hovedkontor for at finde lyskontakten til lyset i elevatorskakten (for egentlig er der ikke rigtig behov for lys i hulrummet mellem betonen og elevatoren)
  • Talt – og dét flere gange – samtlige lyskilder, excel’et mig frem til hvor mange vi kan slukke uden at skade øjnene og produktiviteten plus beregnet hvor mange kWh vi dermed sparer om året.

Generelt er vores lyskilder på kontoret forholdsvis energieffektive – og vi har fx ikke mange pærer eller lysstofrør, der bruger 50 watt eller derover. Det viste sig dog alligevel at vi kunne opnå en besparelse på næsten 6500 kWh blot ved at regulere lidt på antallet. Derudover opdagede vi, at de største strømslugere i forhold til vores lyskilder, er de helt almindelige skrivebordslamper hvoraf de fleste stadig bruger en gammeldags 40 eller 60 watts pære.

Og her startede så en større eftersøgning og udredning – for når man nu skal skifte de pærer ud, kan man jo ligeså godt forsøge at finde dem, der holder længst og er billigst i drift.

Derhjemme har jeg løbende skiftet mine glødepærer ud med almindelige sparepærer (lavenergipærer) og derfor startede jeg med at kigge på disse. De har en fin indkøbspris, men nogle af ulemperne ved dem jeg har derhjemme er, at de kan være lang tid om at tænde og at lyset kan være meget koldt og hvidt i det.

Yderligere eftersøgning og god hjælp fra vores interne it-afdeling som er meget dedikerede til energibesparelser, førte mig så frem til at kigge på LED pærer, som jeg ellers – helt fejlagtigt – troede kun kunne erstatte spots og lysstofrør og ikke også almindelige lamper med en E14 eller E27 fatning.

LED pærer er en elektrisk lampe, som anvender en faststof lyskilde af lysdiode-chips (ifølge wikipedia). Fordelene ved dem er bl.a., at de tænder med samme, bruger mindre strøm, har en længere levetid (nogle omkring 25.000 timer eller mere) og de senere år også har fået en stærkt forbedret lysstyrke.

Til gengæld er de dyre i indkøbspris og mange af dem er af dårlig kvalitet. For at LED pærer skal bibeholde deres lysstyrke og have en lang levetid skal lysdiode-chipsene være af god kvalitet og strømforsyningskomponenter skal afkøles tilstrækkeligt. I en EU-test fejlede 80 pct. af alle LED pærer, ifølge en artikel fra det svenske IT-blad, NyTeknik, så det er virkelig med at kigge sig for.

Det er efter længere tids research lykkedes os at finde de LED pærer vi vil indkøbe og uden at afsløre producenten, vil jeg dele mine erfaringer med andre, der måske er på samme mission.

Hvad vi bl.a. opdagede på vores mission for at finde de mest effektive pærer:

  • Regn den reelle pris ud i forhold til både strømforbrug og levetid
  • Være opmærksom på lysstyrke/lysstrøm. Det måles i Lumen (Lm) og en 40W glødepære er ca. 420 Lumen
  • Farvegengivelse. For at have et behageligt lys, skal du være opmærksom på Ra. Ifølge et lovkrav fra Dansk Standard skal farvegengivelsen for kontor/klasselokale være minimum Ra80
  • Farvetemperatur, måles i Kelvin (K). 2.700 K svarer til lysfarve som glødepærer
  • Spredningen fra pæren. For at passe til en skrivebordslampe skal pæren have en spredning på min. 120 grader.
  • Ikke alle LED pærer kan dæmpes. For os var det ikke et must, men det står på pakken om det er muligt.

Share and Enjoy

  • Facebook
  • Twitter
  • Delicious
  • LinkedIn
  • StumbleUpon
  • Add to favorites
  • Email
  • RSS
Dette indlæg blev udgivet i Generelt, Klimavenlig hverdag, Sparetips af Sofie. Bogmærk permalinket.
Sofie

Om Sofie

Jeg interesserer mig for både de store samfundsmæssige ændringer, der kommer til at ske - og hvordan de påvirker min hverdag - og hvad jeg kan gøre for at påvirke lidt igen. En undersøgelse fra april, refereret i Mandag Morgen, viser fx, at mens 97 % af verdens klimaforskere er enige om, at menneskeskabte klimaforandringer er en realitet, vokser befolkningens skepsis. En meningsmåling fra Rasmussen Reports viste, at 44% af amerikanerne mener den globale opvarming er foreårsaget af jordens "naturlige udvikling" og 36 % mener ikke klimaforandringer er et alvorligt problem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *