Typiske misforståelser omkring lavenergibyggeri

Hej blog-læsere!

Efter at jeg i nogen tid har praktiseret som rådgiver og underviser i lavenergibyggeri, har jeg efterhånden hørt en del forskellige holdninger til emnet. Så jeg vil gerne starte min blog med at rydde ud i almindelige misforståelser om lavenergibyggeri.

De følgende er typiske misforståelser omkring lavenergibyggeri:

‘Det er dyre at bygge lavenergihuse, og investeringen kan ikke betale sig”.

– Det er min erfaring, at man kan bygge et passivhus til den samme pris som et almindeligt hus. For begge typer af huse varierer prisen afhængig af kvaliteten af materialerne, kompleksiteten af byggeriet, og den egnsdel hvor huset opføres. For eksempel kan et 180 m2 passivhus i Køge bygges for ca. kr. 14.000/m2 inkl. moms.

– Derudover skal man efterfølgende tage højde for, at et lavenergihus er meget billigere i drift end et almindeligt hus. Der kan laves flere niveauer af lavenergihuse, hvor nogle betaler sig bedre end andre. Min præference er Passivhuse, som kun bruger ca. 1/6-del af den energi et almindeligt hus bruge, selv hvis det opføres efter de nye skærpede lovkrav. Den løbende tilslutningsafgift til fjernvarmen er typisk mellem kr. 2.000 til 4.000 om året, hvorimod vedligeholdet på et varmepumpeanlæg med jord- og solvarme ligger på under kr. 1.000 om året.

– Varmeprisen er i gennemsnit steget med omkring 7% om året over de sidste mange år. Modsat er lånerenten p.t. rekordlav. Så det kan i det lange løb bedre betale sig at investere i energibesparende tiltag i stedet for fortsat at betale for en voksende varmeregning.

– Hvis du allerede har et hus som trænger til en renovering, er merudgiften for at opgradere til lavenergi typisk så lav, at den over en årrække kan betales alene ved besparelsen på varmeregningen.

– Hvis du ser på de samlede udgifter til boligen, hvor du medregner både afdrag, vedligehold og varmeregning, vil de fleste renoveringer med fordel kunne udføres som lavenergibyggerier. Alle nybyggerier kan økonomisk bedst betale sig som passivhuse.

– Et passivhus er opvarmet med el, hvilket er en energiform som kommer fra vedvarende energikilder (for eksempel sol og vind). Hvis man tror på, at vores energi i fremtiden kommer mere fra vedvarende energikilder og mindre fra fossile brændsler, er passivhuse fremtidssikrede hvad angår forsyningssikkerheden og kompatibilitet.

‘Lavenergihuse er indelukkede og ukomfortable’.

– Det er en misforståelse, at man ikke må åbne vinduerne, da et passivhus har lige så mange vinduer, der kan åbnes, som et almindeligt hus. Men fordi huset har et førsteklasses ventilationssystem, er luften så god, at du ikke behøver at åbne dit vindue for at få frisk luft, men kun for at høre fuglene synge eller kalde på børnene. Luften i et passivhus er ikke kun lige så god, men typisk bedre end luften udenfor, da der er filtre på luftindtaget, og fordi den støvede indeluft ventileres væk. Så allergikere og astmatikere har det ofte bedre inde i et passivhus end uden for.

– 50 % af energien i et passivhus kommer fra solen. Derfor har et passivhus typisk så mange/store glasvinduer, at man i dagtimerne ikke har brug for elektrisk belysning, hvilket yderligere er en energibesparelse. Du oplever faktisk vejret mere, men uden at det påvirker din komfort.

– Alle overflader i et passivhus er så varme, at du kan sidde med ryggen op ad dine store vinduer i stuen imens det fryser 10 grader uden for. Ruden er stadigvæk over 17 grader varm. Det skyldes, at luften på rudens inderside ikke afkøles. Dermed opstår der ikke kuldefald og træk. Derfor er det ikke nødvendigt at have radiatorer under vinduerne, så dem sparer vi væk.

– Ok, et passivhus kan føles lukket, fordi der ikke slipper meget lyd igennem. Men dette betragtes af mange som en fordel. Specielt af dem som bor op ad en trafikeret vej eller har en nabo, som slår græsset lidt for tidligt søndag morgen.

‘Væggene i et lavenergihus bliver dobbelt så tykke som i et almindeligt hus’.

– Det er en misforståelse, at væggene bliver dobbelt så tykke. Et passivhus kan let have vægge på blot 45 cm (puds, iso., letbeton, puds). Hvis man vil have tegl udvendig bliver væggen ca. 55 cm. Til sammenligning bliver en almindelig mur (tegl, iso., letbeton, puds) i dag bygget med en tykkelse på (11+22+10+puds=) 44 cm. Forskellen er konstruktionsopbygningen, materialevalget og lufttætheden.

Konklusionen er, at lavenergi (ikke nødvendigvis passivhuse) betaler sig – du sparer penge på de løbende udgifter, huset er mere komfortabelt og det er en langsigtet investering i miljøet. Så med at passivhus skåner du miljøet, du sparer penge, og du øger din komfort.

Selvfølgelig har materialevalget og reduktionen af materialeforbruget en meget stor betydning for den samlede miljøpåvirkning, men det kommer jeg ind på i et andet blogindlæg. I mellemtiden vil jeg appellere interesserede til at google bl.a. ”Cradle 2 Cradle”, for at læse lidt om idéer i denne retning.

Jeg håber at mange har lyst til at læse og kommentere dette indlæg, og ser derfor frem til en god dialog. Jeg beklager hvis det blev lidt langt.

De bedste hilsner
Anders V. Sonnichsen
arkitekt og passivhusdesigner
www.lavenergiarkitekterne.dk

Share and Enjoy

  • Facebook
  • Twitter
  • Delicious
  • LinkedIn
  • StumbleUpon
  • Add to favorites
  • Email
  • RSS

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *