Afgiftsfritagelsen på elbiler er utilstrækkelig

Danmark skal, som Klimakommissionen har anbefalet, være foregangsland i at omstille energisektoren fra værende fossildrevet til bæredygtig. Det gælder også transportsektoren. Kommissionens anbefaling om afgiftsfritagelse på 100.000 elbiler i Danmark er genial, men vi skal være langt mere fremme i skoene med økonomisk støtte til grøn persontransport. Der er eksempelvis op til 50.000 kroners forskel på, om du køber en elbil i Danmark eller England.

Klimakommissionen har i sin rapport i større udstrækning undladt at fokusere på kollektiv transport, cykling og gang, hvilket i sig selv er ret kritisk.

Men når man så fokuserer på biltransporten, er det godt med anbefalingerne om, at 100.000 elbiler fritages for afgift, for det er ikke noget nyt, at Danmark er et af de lande, hvor det er dyrest at købe bil. Regeringen har fritaget elbiler for afgifter til 2015, men anbefalingerne siger 2020.

Med det skulle man mene, at det bare er om at komme i gang, men prismæssigt er det desværre ikke så ligetil. Der er sket nogle bemærkelsesværdige, økonomiske ændringer siden starten af 2010, hvor fritagelsen blev forlænget med yderligere tre år.

Nye regler på markedet

Elbilmarkedet er gennem året blevet mere kompliceret end tidligere.
Renault smed i oktober en prisbombe i kraft af lovningen om at sælge elbilen Renault Fluence i Danmark fra 205.000 kr. med hele molevitten.

Svaret er masseproduktion og vel også den satsning, at finanserne kan hives ind fra et andet sted – muligvis de konventionelle biler finansielt kan bistå den satsning.

Men hvad så med producenter, hvis økonomiske satsning på elbiler er koncentreret om specifikke modeller? Dvs. at elbilmodellerne kan klare en indtægt i sig selv og blive en succes uden at trække på øvrige bilkollektioners økonomi i en virksomhed.

Et dansk tilskud

Nissan Leaf er elbilen(se billede), som med stor sandsynlighed kommer på markedet i Danmark i sommeren 2011, med mange prismæssige fordele, hvis man bor i et i land, hvor man kan få økonomisk støtte fra staten.

I Storbritannien kommer den til at koste omkring 243.000 kr. netop af den årsag. Og i Danmark samt mange andre EU-lande bliver prisen lige omkring 293.000 kr.

Hvordan i alverden skal den lille bil konkurrere med Renault Fluence til den pris?

Hvorfor gør Nissan ikke som Renault? Trækker pengene fra hele linjen i virksomheden, indtil elbilerne økonomisk er klar til at stå på egne hjul?

Fordi nogle virksomheder udelukkende specialiserer sig i at producere gode, grønne biler og ikke har andre indtægter end fra elbilmodellerne. Satsningen er udelukkende elbiler, og der kan det prismæssigt blive rigtig svært at konkurrere med større producenter.

Derfor må man nødvendigvis gøre forskel på, hvilke modeller der kan og skal støttes, for at alle elbiler kan ramme markedet.

En undersøgelse, TV 2 har foretaget blandt læserne af artiklen ’Nissan klar med lynhurtig elbil’, viser, at 88 % (ud af 895 stemmer) mener, at elbiler bør få tilskud i Danmark.

Markedskræfterne sat ud af spil?

Er det så urimeligt over for Renault og for hele modellen af markedskræfter, at biler som Nissan Leaf får mange tusinde kroner i medvind fra staten eller kommuner, når en dansker køber den?

Det bliver en meget politisk præget fase, indtil elbilbatterierne kan produceres til fordelagtige priser, hvor alle kan være med. Men indtil da må man erkende, det er til klimaets bedste at få elbilerne udbredt med de kunstige påvirkninger.

Og så er der er en grund til, at afgifter og støtteordninger er tidsbegrænsede med det håb om, at de kan stå stærkt og selvstændigt på markedet om ganske få år.

Danmark kan gøre mere

Der er mange andre perspektiver i at få elbilerne på markedet end de økonomiske, men prismæssigt skal man åbne øjnene på danskerne med en gulerod. Elbilerne skal kunne konkurrere med de konventionelle, brændstofdrevne biler.

Det er naturligvis en individuel sag, om myndighederne vil give støtte til grøn biltransport.

Men Danmark skal i gang med at støtte køb af elbiler gennem andet end afgiftsfritagelser, hvis vi skal vise os som foregangsland på transportområdet, så vi får en grønnere verden at leve i.

Deltag i debatten på Klimabloggen.dk

Af: Troels Kent Christensen, Klimabloggen.dk

Share and Enjoy

  • Facebook
  • Twitter
  • Delicious
  • LinkedIn
  • StumbleUpon
  • Add to favorites
  • Email
  • RSS
Dette indlæg blev udgivet i Holdninger, Klimadebatten af klimabloggen. Bogmærk permalinket.
klimabloggen

Om klimabloggen

Klimabloggen.dk er et site med aktuelle blogindlæg om grøn transport. Bloggen skrives af Troels, Andreas og Jonas. Det primære formål er at debattere, hvordan grøn transport kan og bør være i Danmark. Med din viden og dine transport-erfaringer kan det på længere sigt være muligt at blive klogere på, hvordan vi som forbrugere mener, at grøn transport kan og bør være i Danmark. Klimabloggen.dk gæsteblogger på Natur-Energis blog, men på klimabloggens eget site kan du finde endnu flere indlæg om grøn transport.

En tanke om "Afgiftsfritagelsen på elbiler er utilstrækkelig"

  1. Pingback: Afgiftsfritagelsen på elbiler er utilstrækkelig * Vedvarende Energi | Vedvarende Energi

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *