Bæredygtigt tøj behøver ikke at være kedeligt eller "fodformet"

Sidste weekends solskinsvejr indbød til strøgtur med veninderne, hvilket naturligvis betyder shopping og pitstops på diverse caféer. Jeg havde beredt mig på, at skulle shoppe med mine “klimavenlige” briller på, og til min store glæde fandt jeg faktisk flere steder – relativt hurtigt – i helt almindelige forretninger og typiske kæder eksempler på bæredygtig tøj. Særligt basisvarer i økologisk bomuld fandt jeg flere steder. Indrømmet så har min indstilling til bæredygtigt tøj ikke altid været særligt positiv. Før i tiden når jeg hørte ordet økologisk eller bæredygtigt tøj, tænkte jeg straks kedeligt og “fodformet” design lavet af grove tekstiler, som bestemt ikke var noget, jeg havde lyst til at gå i. Men det har jeg helt klart ændret mening omkring. Det er da virkeligt blevet nemmere at finde lækkert og moderigtigt tøj, som er bæredygtigt uden at skulle lede efter det i små – og ofte dyre – specialforretninger.

F.eks. har H&M i år sat særlig fokus på bæredygtighed og genanvendelige materialer i deres nye kollektion “The Garden Collection”. Her finder du ikke blot basisvarer, men alt hvad du behøver her i forårs og sommer sæsonen.

Også FEMINA har i denne uge fokus på økologisk mode, hvor der er masser af inspiration at hente.

Går du på nettet er der også mulighed for at finde hjemmesider, som sælger tjekket økologisk og bæredygtigt tøj. Se bl.a. Sub-Stanz.dk eller Fairlove.dk Jeg synes dog stadig, det er langt nemmere at finde bæredygtigt tøj til børn end til kvinder på nettet.

Kender du nogle shops – både fysiske eller online – der sælger fedt økologisk/bæredygtigt tøj?
Så skriv endelig til mig.

Share and Enjoy

  • Facebook
  • Twitter
  • Delicious
  • LinkedIn
  • StumbleUpon
  • Add to favorites
  • Email
  • RSS

2 tanker om "Bæredygtigt tøj behøver ikke at være kedeligt eller "fodformet""

  1. Ja, der er flere muligheder for at klæde sig på med økologisk tøj. Her er et par webmuligheder mere:

    Green Balance
    Love of Green
    Palace design (også fysisk butik i Århus)

    Det er da lidt at gå efter, hvis man er kvinde. Det står langt værre til, hvis man er mand.

  2. Tusind tak, Susanne.

    Har lige tjekket de fremsendte sites ud. Der er bestemt også masser af fedt øko-tøj at hente.

    Ja, mændene må altså lede lidt længere efter bæredygtigt tøj. Desværre…
    En mulighed er selvfølgelig også at gå i genbrugsbutikker.

    Hilsner fra Tina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *