Beregn dit regnskovsforbrug!

 

Af Emilie Kromann-Andersen, kommunikationsmedarbejder hos Natur-Energi

Vidste du, at du samtidig med at forbruge strøm kan være med til at støtte bevarelsen af verdens regnskove? Med el-produktet Elskov bidrager du hver gang, du tænder for din stikkontakt til, at den hastige reduktion af verdens regnskove mindskes.

Verdens regnskove er truede. På verdensplan mister vi hvert sekund et regnskovsareal, der svarer til størrelsen på en fodboldbane. Det er ikke kun regnskoven i sig selv, som vores forbrug og forurening går ud over, men også de mange dyr som lever i skoven for eksempel jaguaren, tapiren og myreslugeren. Desuden bliver de befolkningsgrupper, som lever af og i tæt kontakt med regnskoven hårdt ramt. Mange mennesker mister deres levegrundlag, når regnskoven forsvinder.

Bevar skov til vores børn og børnebørn
Et af de syv mest truede skovområder i verden er den Mellemamerikanske Biologiske Korridor, som ligger i den nordlige del af Honduras. Udfordringen er, at store dele af dette områdes regnskov er udsat for ulovlig fældning og fremrykkende landbrug.

Verdens Skove, som er en dansk miljøorganisation, der via konkret projektarbejde i skovenes lokalområder og via politisk lobbyisme kæmper for bæredygtig brug af verdens skove, fortæller historien om en gammel mand, Don Bartolomes, som er en af de personer, der er afhængig af regnskoven. Han fortæller, at folk fra hele verden besøger deres skov i Honduras for at se, hvad der bliver gjort for at bevare den. Han er med i en lokal skovgruppe, som skal sørge for at skoven bliver brugt på en måde, så også deres børn og børnebørn kan have glæde af den. Der er bl.a. udarbejdet en forvaltnings- og hugtsplan, så der kun fældes den mængde træer, som skoven vokser med – og i øvrigt bliver plantet nye træer.

Prøv Elskov beregneren
Elskov er et el-produkt, som er skabt i samarbejdet mellem Verdens Skove og Natur-Energi. Med Elskov har du mulighed for at bidrage til bevarelsen af regnskov, hver gang du trykker på din stikkontakt. For at få et mere konkret svar på hvad man i praksis gør for regnskoven ved at vælge Elskov, er der udviklet en speciel beregner.

Jeg var nysgerrig efter at vide, hvor meget regnskov jeg egentlig selv kan være med til at bevare, så jeg har lige prøvet beregneren. På baggrund af min lejligheds størrelse og antallet af personer der bor i den, kan jeg få svar på, hvor stor en del af regnskoven, som vores elforbrug er med til bevare. Min lejlighed er 70 m2, og vi bor to personer i den, hvilket jeg taster ind i beregneren. Elskov-beregneren viser, at vi i min lejlighed, med el-produktet Elskov, kan bevare et regnskovsareal på 354 m2 hvert år. Det areal svarer til ca. 1,3 tennisbane!

SE HER hvor stor en del af regnskoven, som DU kan være med til at bevare 

Hvordan hjælper mit elforbrug regnskoven? 
Men hvordan kan mit elforbrug have en positiv effekt på bevarelsen af regnskov i Honduras? Den reelle effekt skabes ved, at jeg for hver kilowatt-time jeg forbruger, donerer 1,5 øre til indsatsen for at fremme bæredygtig skov-forvaltning. Med Elskov er jeg altså med til at bevare regnskoven i Honduras via et forbrug, som jeg allerede har.

Beregningen er foretaget ud fra en kombination af et estimat baseret på viden om husholdningers elforbrug (på baggrund af et studie af mere end 45.000 danske husstandes elforbrug foretaget af Statens Byggeforskningsinstitut) og erfaringstal for omkostninger, der bruges til at bevare regnskov via bæredygtig skovforvaltning.

Blogindlæggets øverste billede: Verdens Skove

Måske du også kunne være interesseret i:

 

Share and Enjoy

  • Facebook
  • Twitter
  • Delicious
  • LinkedIn
  • StumbleUpon
  • Add to favorites
  • Email
  • RSS

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *