Kunsten at finde miljøvenlige hårprodukter med "lækker-effekt"

Klimavenlig hverdag

Så blev det torsdag og vinteren raser stadig derude. Utroligt at høre her til morgen, at januar slår ny global varmerekord med hele 0,72 grader. Men trods den bidende frost og kulde holder jeg stædigt fast ved at cykle til arbejde hver dag. Også selvom bilen hilser mig velkommen hver gang, jeg går uden for min gadedør. Uha, det er svært at modstå fristelsen særligt på en kold og mørk mandag morgen.

Og hvad er så status på at min hverdag mere klimavenlig? Jo, siden sidst har jeg forsøgt at erstatte nogle af de produkter, som jeg dagligt bruger, med mere klimavenlige og miljørigtige produkter. Det er i første omgang gået ud over min lækre shampoo fra frisøren, som jo hverken er svanemærket og fyldt med parabener og andre skadelige stoffer. I stedet har jeg afprøvet et par forskellige mærker bl.a. Derma’s serie, som er totalt strippet for parfume, parabener og andre miljøskadelige stoffer. Jeg har skam rigtig god samvittighed, når jeg bruger dette produkt. Meeen… den er altså lidt kedelig, og jeg savner den der “lækker-effekt” fra min frisør-shampoo.

Nu er jeg så endt med én fra Urtekram’s miljøvenlige produkter, som jeg er ret glad for. Der er kræset lidt mere om den, hvad angår flaske og indhold, og den virker knap så klinisk. Men  jeg er bestemt ikke færdig med at undersøge dette marked. Ja faktisk kunne det være ret sjovt at eksperimentere med at lave sin helt egen shampoo i rigtig Ole Henriksen stil. Hertil fandt jeg en masse god inspiration på http://www.urtegaarden.dk/.  Og så skal det lige siges, at der findes altså eksklusive og miljørigtige shampooer i den dyre ende derude… Der skal bare lige søges lidt ekstra.

Tips til miljøvenlige plejeprodukter

Hvad med jer, har I nogen gode forslag til miljøvenlige plejeprodukter? Gerne også nogen til mænd

Klimahilsner fra Tina

Share and Enjoy

  • Facebook
  • Twitter
  • Delicious
  • LinkedIn
  • StumbleUpon
  • Add to favorites
  • Email
  • RSS

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *