Det kører ikke på skinner

Det er med IC4-togenes indtil videre begrænsede succes in mente, at jeg vil begive mig ud i beskrivelsen af et rigtigt spændende og nyt togprojekt. Det interessante ved Tubular Rail er nemlig, at sveller og skinner er skiftet ud med store fremtidsagtige rør, som toget skydes igennem.

Princippet er lidt det samme som på rutsjebanerne i Tivoli, på Bakken og lignende forlystelsesparker rundt omkring. Indeni rørene sidder elmotorer, som holder nogle hjul på indersiden af selve røret i gang og skaber fremdrift for toget. Test og beregninger vurderer togkonceptets topfart til at kunne nå op på 240 km/t.

Togets natur gør det ifølge dets amerikanske opfinder Robert Pulliam egnet til to ting. Enten til bykørsel med mange stationer, eller også som højhastighedstog på lange lige strækninger. Det kører ikke lige så hurtigt som nuværende højhastighedstog – til gengæld skulle det være billigere at anlægge i forhold til traditionel togdrift.

Når toget skal dreje, sker det imidlertid forholdsvist omstændigt. Rørene kan opstilles således, at toget kan ’vrides’ rundt i en blød kurve. Skal det dreje skarpt, er det nødt til at køre ind i en slags karrusel, som så vender det de grader, der skal bruges, for at det kan fortsætte i den nye retning.

Indtil videre er ingeniørerne ikke støt på de store forhindringer, men der mangler stadig en del test, før Tubular Rail kan blive mere end science fiction. Man tør næsten ikke tænke på, hvordan Banedanmark ville håndtere den slags skinnevedligeholdelse.

Læs flere indlæg, og deltag i debatten på Klimabloggen.dk

Af: Andreas Eliasen

Share and Enjoy

  • Facebook
  • Twitter
  • Delicious
  • LinkedIn
  • StumbleUpon
  • Add to favorites
  • Email
  • RSS
Dette indlæg blev udgivet i Klimadebatten og tagget , , , , , , , af klimabloggen. Bogmærk permalinket.
klimabloggen

Om klimabloggen

Klimabloggen.dk er et site med aktuelle blogindlæg om grøn transport. Bloggen skrives af Troels, Andreas og Jonas. Det primære formål er at debattere, hvordan grøn transport kan og bør være i Danmark. Med din viden og dine transport-erfaringer kan det på længere sigt være muligt at blive klogere på, hvordan vi som forbrugere mener, at grøn transport kan og bør være i Danmark. Klimabloggen.dk gæsteblogger på Natur-Energis blog, men på klimabloggens eget site kan du finde endnu flere indlæg om grøn transport.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *