Er klimaet ikke længere trendy?

Spørgsmålet poppede op i mine tanker, efter jeg havde læst artiklen ”Klimaet storhedstid er ovre i denne omgang” i Kristeligt Dagblad.

I artiklen udtaler fremtidsforskeren – en slags moderne spåkone, tror jeg – Jesper Bo Jensen, at “det hænger blandt andet sammen med, at når trendsætterne opdager, at alle andre også går ind for at gøre noget for klimaet, så begynder de at finde på noget nyt. Hvis man opfatter sig selv som anderledes og nyskabende, er der jo ingen fidus i, at alle er enige med en”

Til trods for det kuriøse fænomen, at en fremtidsforsker udtaler sig om en dagsorden, der allerede findes, må jeg indrømme, at den slags udtalelser støder mig en smule. For er en vigtig samfundsudfordring som klimaforandringerne et modefænomen, man kan analysere på samme måde som tendensen indenfor sommerbenklæder til piger 8-12 år? Nej, det er det bestemt ikke.

Modefænomener bliver ikke kun glemt, de forsvinder også – og det samme gør de fleste spor efter dem. Sådan er det ikke med klimaforandringerne, og derfor er det i mine øjne plat at tale om en så vigtig udfordring på samme måde, som var det sidste års ”must-have” blandt såkaldte ”tweens”.

Desuden vil jeg sætte spørgsmålstegn ved, om de såkaldte ”trendsættere” er afgørende for, om den brede befolkning er klimaskeptiske eller ej – det gælder for så vidt også for klimadagsordenen generelt.

Jeg synes da også, det bør være smart at gøre noget godt, men hvem er de trendsættere? Taler vi om de mennesker, der deltager i Sluk Lyset? Er det de hundredetusinde mennesker, der deltog i de store demonstrationer ved COP15? De mange aktivister, hvoraf en del blev anholdt, måske?

I mine øjne har den øgede skepsis mange årsager – jeg skal nok spare jer for at nævne dem her:-) Men det handler ikke om mode, og derfor lyder mit svar på spørgsmålet fra overskriften da også:

”Det har det aldrig kunne blive, men det er alligevel cool!”

Bh

Mikkel

Share and Enjoy

  • Facebook
  • Twitter
  • Delicious
  • LinkedIn
  • StumbleUpon
  • Add to favorites
  • Email
  • RSS
Dette indlæg blev udgivet i Klimadebatten af Mikkel. Bogmærk permalinket.
Mikkel

Om Mikkel

Hej! Jeg hedder Mikkel og arbejder med kommunikation og presse hos Natur-Energi. Min ide er at bruge bloggen til at fortælle lidt om nye grønne tiltag – både dem vi selv sætter i søen, og de andre mennesker, virksomheder og organisationer hiver op af hatten. Jeg vil naturligvis primært fokusere på sammenhængen mellem klima og energi, men mon ikke jeg også kan finde plads til andre grønne emner i ny og næ. Mit håber er, at jeg kan gøre klima og energi mindre kompliceret for mennesker, der ikke er beskæftiger sig med det til daglig - formentlig de fleste – og gøre det spændende at gøre en forskel. Derfor vil jeg også blogge mere om konkrete handlemuligheder end nye, forbedrede vindturbiner. I øvrigt er det altid sjovere at følges ad, så del endelig jeres tanker med mig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *