Fra regnskovsopkøb til forbrug med omtanke

Af Loa Dalgaard Worm, Sekretariatsleder i FSC Danmark

Da jeg i 1993 blev konfirmeret, fik jeg et regnskovscertifikat i gave. Det var et af dem, som miljøorganisationen Nepenthes solgte. Jeg blev meget glad og følte, at jeg med det bidrog til en vigtig sag. Jeg hængte det endda op på mit værelse. Dengang gik det nemlig op for alle, at skovene blev fældet med utrolig hast, og den eneste umiddelbare løsning, NGO’erne kunne se, var at opkøbe skovene, inden det var for sent. Man glemte bare at tænke på, at man med et sådan opkøb også købte de lokales levebrød. Og opkøbene virkede da måske lokalt, men ikke i det store billede. Fældningen gik ikke langsommere. Fra 1990 til 2008 er der netto forsvundet utrolige 1,5 millioner kvadratkilometer skov.

Meget er sket siden. Heldigvis.

I dag har virksomheder og NGO’er sammen fundet et alternativ til fredningen. Alternativet hedder FSC-certficering og går ud på at skabe gode vilkår for skove, mennesker og dyr, samtidig med at skovene bruges kommercielt. Man fælder simpelthen ikke flere træer, end skoven kan reproducere. Du kender sikkert mærket fra din avis eller dine mælkekartoner – eller måske fra dine havemøbler eller grillkul?

Danskerne har taget FSC til sig
Når jeg antager, at du kender det, er det fordi, at hver tredje dansker kender FSC-mærket indgående. De tænker også over det, når de køber træ- og papirvarer. Og det er her – i vores indkøb – at vi virkelig gør en forskel. Forskellen i købsøjeblikket er måske lille for dig, men for skovene er den kæmpe stor.

Nu forventer jeg ikke, at du køber mælk efter, om den kommer i en bæredygtig karton. Men heldigvis mener virksomhederne bag produkterne, at det er vigtigt, at de kan vise dig, at de opfører sig ansvarligt. Og derfor ser vi flere og flere virksomheder bruge FSC på alle deres produkter og emballager.  Seneste er den danske stat blevet pålagt at købe bæredygtigt, når de køber træ og papir.

Vi er på vej, men har brug for dig
Der er på globalt plan tendens til en lille opbremsning i skovrydning sammenlignet med 90’erne, men der er stadig lang vej, hvis vi også vil bevare skovene for de næste generationer.

Det kan du gøre:

  • Gå efter FSC-mærket når du handler træ- og papirvarer. F.eks. møbler, køkkener, byggematerialer, interiør, bøger, printerpapir, legetøj osv.
  • Spørg efter FSC der hvor du handler, hvis du ikke kan se FSC-mærket på din vare.

Læs mere:

Du kan læse mere om FSC her: www.fsc.dk

Du kan se global skovrydning dokumenteret siden 2000 via googlemaps her: http://earthenginepartners.appspot.com/science-2013-global-forest

Share and Enjoy

  • Facebook
  • Twitter
  • Delicious
  • LinkedIn
  • StumbleUpon
  • Add to favorites
  • Email
  • RSS

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *