GRØN ENERGI: Hvor kommer blæsten fra, og hvilken indflydelse har den på produktion af grøn strøm?

Danskerne har i løbet af de sidste par måneder oplevet, hvordan voldsom blæst, i form af stormene Allan i oktober og Bodil i starten af december, kan føre til at al udgang frarådes samt forårsage materielle skader. Blæst har dog samtidig en afgørende og positiv rolle i forhold til produktion af grøn strøm. Men hvor kommer blæsten overhovedet fra, hvordan kan den bruges til at lave grøn strøm, og er storme som Allan og Bodil en fordel for produktionen af grøn strøm?

Medvind på cykelstien
I bund og grund er blæst blot luft, der er på vej fra et sted til et andet. Luften består af forskellige kemiske stoffer som for eksempel ilt, kvælstof, argon og kuldioxid – også kendt som CO2. Stofferne kan vi ikke se med det blotte øje, men vi kan mærke dem, når vi cykler eller svinger med armene. Det fortæller biolog og videnskabsjournalist Jørn Madsen, Københavns Universitet. Han uddyber:

Det er alle disse stoffer, der skubber til trætoppene eller som kan give medvind på cykelstien, hvis vi er heldige. Luften omkring os kan også indeholde vand eller vanddamp. Det er skyerne, som indimellem kan se ud som om, de bare bliver trukket hen over himlen”.

 

Sådan laver man grøn strøm!
Hvordan kan denne blæst så anvendes til at lave grøn strøm? Helt lavpraktisk så omsætter en vindmølle energien i den luftstrøm, der bevæger sig forbi, til mekanisk energi. Med strømlinede og særligt udviklede møllevinger udnyttes blæstens energi til at skabe undertryk på bagsiden, og det får møllevingerne til at dreje rundt. Om det at lave grøn strøm fortæller ekspert i vindmøller og partner i Windspace Rune Blæsbjerg:

“Inde i maskinhuset i toppen af møllen sidder en generator, den producerer elektricitet, når møllevingerne drejer rundt. Møllevingerne er via en aksel forbundet til en gearkasse og derfra videre til generatoren. Inde i møllens lange rørtårn løber kabler, som fører strømmen ud i elektricitetsnettet. Dermed er der lavet grøn strøm”.

Ikke for lidt og ikke for meget
Man skulle tro at jo mere blæst jo bedre mulighed for vindmøllernes produktion af grøn strøm. Men der findes rent faktisk en øvre grænse for, hvor meget blæst, der er ønskværdigt. På samme måde findes der også en nedre grænse for, hvor meget blæst der kræves for overhovedet at starte en vindmølle. Rune Blæsbjerg forklarer:

Det kræver en vindstyrke på omkring tre til fire meter per sekund for at trække generatoren i gang. Derfor kan man se vindmøller, der står stille når det bare blæser en smule. Omvendt kan for meget vind også være et problem. Blæser det mere end 25 meter per sekund, stopper møllen af sikkerhedsmæssige grunde for at undgå uheld og skader. Det er den belastning, som møllen er designet og beregnet til at kunne holde til i minimum 20 år. Det bedste er en vindstyrke på omkring 12-14 meter per sekund. Her yder møllene deres maksimale og leverer fuld produktion”.

Hvad så med stormene Allan og Bodil – har de medvirket til at stoppe vindmøllerne og dermed produktionen af den grønne strøm? I oktober blev der i forbindelse med stormen Allan målt en vindstyrke på op til 53 m/s, og december-stormen Bodils højeste vindstød blev målt til 44,2 m/s. Dette er over grænsen på 25 m/s, hvorfor flere vindmøller stoppede. Så selvom vi typisk kan takke det danske vejr og gode vindforhold for, at vi kan trække den mekaniske energi ud af vinden og skabe grøn bæredygtig strøm til gavn for vores klima og miljø, er der alligevel grænser for, hvor meget blæst der er fordelagtigt for vindmøllerne.

Læs mere om grøn strøm på Natur-Energis hjemmeside

Læs indlægget om at løbe i regn på Natur-Energis blog

Læs mere om stormenes indflydelse på vindmøllerne

Share and Enjoy

  • Facebook
  • Twitter
  • Delicious
  • LinkedIn
  • StumbleUpon
  • Add to favorites
  • Email
  • RSS

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *