Solceller – forkert montage er meget dyrt.

Integrerede solceller - 580pix

Jeg er stor fan af solcelleanlæg, vindmøller og andre vedvarende energikilder, som kan afløse vores ødelæggende store forbrug af fossile brændsler. Så dette indlæg er ikke en kritik af solcelleanlæg, men blot et opråb om at montere dem rigtigt.

 

Danskerne  montere i disse dage mange nye solcelleanlæg hver dag og langt de fleste er bare monteret oven på det eksisterende tag. Dette i sig selv er en æstetisk synd, da det i de fleste tilfælde ville være bedre at integrere dem i i taget. Se evt. mit tidligere indlæg om dette her. Men det burde nu ikke være husejerens største bekymring.

 

Der lurer en fare i denne Edens Have af billig strøm. Det er nemlig de færreste af disse anlæg som bliver monteret rigtigt, hvilket betyder at taget kan blive skævt eller direkte kollapse.. og den skade er ikke dækket af forsikringen.

 

Årsagen er at mange af disse anlæg købes uden den nødvendige statiske rådgivning, hvilket betyder at de monteres på tagkonstruktioner (lægter og spær) som ikke er dimensionerede til at bære disse yderligere ca. 500 kg (eksempel). Ligeledes benyttes der tit forkerte skruer og der bores for mange eller for få eller for store huller i taget til beslag, hvilket giver risiko for vand og en svækkelse af konstruktionen.

 

Forsikringen dækker selvfølgelig anlægget i sig selv, men ikke taget, hvis anlægget er monteret forkert.. og pas på, hvis du spørger forsikringsselskabet om taget og anlægget og taget er forsikret, vil du få et ‘ja’, men hvis du spørger om det samme er dækket, vil du få et ‘nej’ eller et forbehold der siger, at ‘kun hvis montagen er udført korrekt’. Dette er ikke en kritik af forsikringsselskaberne, selv om deres kommunikation måske kan være lidt mangelfuld. Men de kan selvfølgelig ikke forsikre noget som statisk ikke kan bære.

 

Ansvaret er boligejeren selv, hvis han bare køber et anlæg i en butik og selv sætter det op med sin fætter. Jeg vil klart anbefale at man benytter en ingeniør til at se på om taget kan bære inden man køber et anlæg.

 

Jeg håber derfor at vi ikke får for meget sne til vinter, da vi ellers kan se frem til en del ulykkelige husejere. Desværre. Hvad der skulle have været en god investering, kan vise sig at være en stor udgift.

 

Alternativt, vil jeg som arkitekt gerne (igen) opfordre husejerne til at integrere deres solceller i taget, så de erstatter den eksisterende tagbelægning og samtidig også fordeler deres vægt direkte på taglægterne. Dette reducere spidsbelastningerne og er ligeledes (typisk) en meget flottere løsning. Dette er dyre at montere, men holder prisen bedre.. og kan både forsikres og dækkes.

 

Kreditering: Dette indlæg er inspireret af en samtale med civilingeniør Mads Peter Sørensen fra Energikontoret.

Share and Enjoy

  • Facebook
  • Twitter
  • Delicious
  • LinkedIn
  • StumbleUpon
  • Add to favorites
  • Email
  • RSS

4 tanker om "Solceller – forkert montage er meget dyrt."

    • Hej Ole,
      Ja, det kan lyde som meget, men ingeniøren laver jo sine statiske beregninger så taget kan tåle en snelast. Det samme er jo også gældende for solcellerne. Jeg har en god ingeniør som du er velkommen til at spørge nærmere ind, hvis det har interesse: Mads Peter Sørensen fra Energihuset (mps@energihuset-as.dk).

  1. Hej Anders,
    Det er et relevant emne som du skriver om her på din blog. Desværre har Energi og Sol her i 2013 flere konsulent opgave,r med at rette op på solcelleanlæg som er monteret eller konfigureret forkert.

  2. Ja, et halvt ton ekstra på taget er ikke at spøge med. Det er dog fordelt udover hele montagefladen, så de fleste tagkonstruktioner vil kunne bære det.
    Der er desværre nok blevet løbet lidt for hurtigt nogle steder i branchen for at sikre sig lukrative tilbagebetalingsforhold, hvilket muligvis har resulteret i lidt for lemfældig omgang med montageværktøj og sober vurdering af tagstyrke.

    Det skulle ikke undre mig, om vi i løbet af de næste fem år hører om folk, der har fået smadret deres tagpap med helt gale gennemboringer, eller fejlboringer der forårsager store skader på tag og loft.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *