Sort eller grønt Klima- og Energiudspil fra EU?

Af Jette Miller, vicedirektør i Natur-Energi

Så er det i dag, det sker. Det er i dag onsdag den 22. januar 2014, at formand for EU-Kommissionen José Manuel Barroso afgør, hvilken retning vi skal bevæge os i, når det drejer sig om EU-landenes klimamål frem mod 2030.

Tilbage i september måned 2013 til et møde i Landstingssalen opfordrede en meget engageret EU-klimakommissær Connie Hedegaard til, at alt hvad der kunne kravle og gå skulle melde sig nu til at lave lobbyarbejde i Bruxelles for et bedre klima og for en grøn klimaplan.

Det Connie Hedegaard kæmper for – Klimamål 2030:

  • En CO2-reduktion på 40 pct. (ift. 1990-niveau)
  • Energieffektivisering på 40 pct.
  • Et bindende mål for vedvarende energi (VE) på 30 pct.

Hun har spået en usikker fremtid for den grønne industri, hvis ikke EU får VE-forpligtelser, hvilket der er stor uenighed om. Lande som eksempelvis Polen har ikke lyst til forpligtelser i den retning. Der er altså langt mere end klimaet på spil her.

Kan det betale sig for virksomhederne?
Op til mødet i dag har førende klima- og miljøorganisationer gjort det klart, at det kommer til at se sort ud, hvis ikke Hedegaards vej bliver valgt – også selv om flere af dem kunne ønske sig endnu højere ambitioner.

Et af de alternativer, der forhandles om, er en CO2-reduktion på 35 pct. og ingen binding ift. VE-mål. Det vil ifølge Connie Hedegaard på ingen måde være nok for, at EU kan sige, at vi som EU-lande har meldt os ind i klimakampen og er frontløbere.

Interessant nok så har industrien, der skal leve af at udvikle grøn teknologi som eksempelvis Vestas, meddelt, at der simpelthen ikke kommer volumen nok til rentabel forretning i branchen uden bindende mål. 

Kan det betale sig for klimaet?
Til gengæld er der mindre og mindre tvivl om, hvorvidt Hedegaards grønne mål kan betale sig for klimaet. Klimaudfordringerne bliver ikke mindre. Nok snarere tværtimod. Spørgsmålet er, om det kompromis, der kan strikkes sammen i EU, er tilstrækkeligt.

De enkelte EU-lande vil nemlig gerne gå i hver deres retning. Et tydeligt eksempel på de forskelle, der eksisterer i de enkelte landes ambitionsniveau, var Polens holdning til kul under COP 19, hvor Polen gav udtryk for, at sort kul og grøn omstilling kunne gå hånd i hånd. Miljøorganisationerne endte med at udvandre i hobetal som følge af alt for vage mål og alt for svage konklusioner.

Sådan kan man også forestille sig, at mødet i kommissionen vil ende i dag: Ikke med udvandring, men med at sorte og grønne ambitioner skal følges ad, fordi EU skal rumme såvel hårde modstandere af bindende VE-mål og ambitiøse fortalere for færre fossile brændsler. Nogle er til skifergas, andre er til fortsatte investeringer i atomkraft, mens en helt tredje gruppe af lande ønsker at begrænse fossile brændstoffer og udbygge vedvarende energiproduktion.

Måske du også kunne være interesseret i:

 

 


Share and Enjoy

  • Facebook
  • Twitter
  • Delicious
  • LinkedIn
  • StumbleUpon
  • Add to favorites
  • Email
  • RSS
Dette indlæg blev udgivet i Klimadebatten af Natur-Energi. Bogmærk permalinket.
Natur-Energi

Om Natur-Energi

Natur-Energi er dit grønne elselskab. Hos os køber du hele dit elforbrug fra vedvarende energikilder. Alt sammen godkendes og verificeres løbende af WWF Verdensnaturfonden. Samtidig kan du også vælge at støtte et godt velgørende formål hver gang du trykker på stikkontakten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *