“De fattige er sgu’ så nærige”

Sådan lyder den velkendte replik fra ”snobberne” Poul og Fritz og er ét af de udtryk, som makkerparret Martin Buch og Rasmus Botoft fra Rytteriet er blevet berømte for. Men mændene bag de to snobber er af en helt anden mening i virkeligheden.

Som ambassadører for Folkekirkens Nødhjælp rejste Martin Buch og Rasmus Botoft fra Rytteriet tidligere på året til Uganda, for at se Folkekirkens Nødhjælps projekter på nært hold og møde befolkningen.
Her besøgte de blandt andet landsbyen Kampangi med 630 indbyggere, hvor de mødte kvinderne Jane Nabiryo og Winfred Nakalanzi. Og begge kvinder gjorde stort indtryk på dem.
Jane og Winfred er blevet hjulpet med blandt andet geder og en køkkenhave gennem Folkekirkens Nødhjælp og er i dag to foretagsomme kvinder med blomstrende forretninger.

Janes pandekager er et hit
Martin Buch og Rasmus Botoft blev inviteret indenfor hos Jane for at høre om hendes pandekage-forretning og smage hendes ’chapattis’ – en ugandisk udgave af madpandekager – som hun lever af at sælge i landsbyen. Og makkerparret var begejstrede for både pandekagerne og Janes foretagsomhed.

Gennem den lokale lånesparegruppe har Jane lånt penge til sin lille chapattivirksomhed, som i dag går over al forventning.

– Jeg tjener mine egne penge nu. Før var jeg afhængig af min mand. Sammen kan vi nu ernære hele vores familie på syv, og vi kan betale for børnenes skolegang,” fortæller Jane, som allerede drømmer om at udvide forretningen og overvejer, hvilke andre varer hun kan sælge.

Mamma Winnie
Foruden Jane fik Winfred, kaldet ”Mamma Winnie”, også besøg af Rytteriet. Winfred er 50 år og bor sammen med fem børnebørn. Hun er hiv-smittet og skal én gang om måneden hente medicin i en landsby 25 kilometer væk.
Winfred har fået støtte fra Folkekirkens Nødhjælp til at etablere en køkkenhave, hvor hun blandt andet dyrker kål, auberginer og gulerødder, som hun er stolt af at vise frem til Martin og Rasmus.

Udover køkkenhaven har Winfred modtaget 2 geder fra kampagnen ”Giv en ged.” Det giver hende både gødning til køkkenhaven og mulighed for at sælge gedekiddene.
Winfred er medlem af samme lånesparegruppe som Jane og låner penge til at opkøbe måtter flettet af palmeblade. Hun fletter også selv nogle, og sælger dem med fortjeneste i Tanzania. Og forretningen går så godt, at måtterne er udsolgt.

– Jeg er imponeret over, at Winfred kan klare at tage sig af fem børnebørn, selv om hun er hiv positiv. Jeg bliver glad over at mærke, at børnene tydeligvis har det godt. Winfred udstråler en varme, som fylder hele hendes hjem,” konstaterer Rasmus, og Martin nikker samstemmende: ”Dét, vi tager med herfra, er en klar følelse af, at arbejdet virker.””Dét, vi tager med herfra, er en klar følelse af, at arbejdet virker

– Det er simple ting som geder, høns og køkkenhaver, der kan ændre livet for udsatte familier, men samtidig kan det ikke stå alene. Det er vigtigt at sikre, at befolkningens grundlæggende rettigheder overholdes, så de har mulighed for selv at ændre deres fremtid,” siger Rasmus Botoft efter besøget.

En livsbekræftende oplevelse
Udover landsbyen Kampangi besøgte Martin Buch og Rasmus Botoft flygtningelejren Rwamwanja, hvor de mødte 30-årige Annet Nyirabazairwa, der ankom til lejren sammen med sine seks børn i august sidste år.
Ved ankomsten var hendes yngste barn, Leya, meget syg og underernæret. ”Det gjorde stort indtryk på os at møde Annet. Tænk, at hun formåede at flygte alene med seks børn til et nyt land og skulle opbygge et liv for familien. Hun er godt nok sej,” siger Martin Buch og Rasmus Botoft.

Leya har det i dag meget bedre, og Annets mand er også kommet til lejren, så familien nu er genforenet.
Flygtningelejren Rwamwanja huser over 30.000 flygtninge, der er flygtet fra krigen i Congo. Folkekirkens Nødhjælps lokale partner graver borehuller i flygtningelejren, så familierne har adgang til rent vand, og de uddeler redskaber til at grave latriner med.

Desuden har familierne fået udleveret frø og er blevet undervist i, hvordan de dyrker afgrøder, så de kan blive selvforsynende.
Annets familie har da også høstet en masse majs, der ligger i en stor bunke ved siden af huset, da Rytteriet besøger dem.

– Nu forstår vi, hvorfor man skal arbejde for at styrke befolkningen, så de selv kan arbejde for en bedre fremtid – det er den mest værdige måde at arbejde på for at sikre langsigtet udvikling. Det har været et livsbekræftende besøg,” siger Martin Buch og Rasmus Botoft samstemmende.

Billeder af: Mikkel Østergaard

Det arbejder Folkekirkens Nødhjælp med i Uganda

Folkekirkens Nødhjælp arbejder flere steder i Uganda med blandt andet at bekæmpe sult, ekstremt klima og forebyggelse af hiv og aids. Et af stederne er landsbyen Kampangi, som Rytteriet besøgte. I Kampangi arbejder Folkekirkens Nødhjælp sammen med den lokale partner CIPA om at:

  • hjælpe familierne ud af fattigdom
  • oplyse om forebyggelse af hiv og aids
  • finde de allersvageste og hjælpe dem i gang med at dyrke køkkenhaver med vitaminrige grøntsager.
  • Oprette lånesparegrupper, hvor medlemmerne kan låne penge og få gang i en lille butik og tjene penge.
  • De allerfattigste får geder, så de kan avle kid, som de kan sælge på markedet.

Se filmen om Rytteriets tur til Uganda

Læs mere

Share and Enjoy

  • Facebook
  • Twitter
  • Delicious
  • LinkedIn
  • StumbleUpon
  • Add to favorites
  • Email
  • RSS

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *